Find Vejen!

Find vejen!

  • Kan du lide at orientere dig efter kort?
  • Interesserer du dig lidt for kulturhistorie og gamle kort?
  • Vil du med på en søndagskøretur med korte, frivillige fodstræk indlagt?
  • Vil du og din makker udfordres i at løse en målrettet orienteringsopgave?

– så reserver søndag den 27. februar 2011 og deltag i Find Vejen!

Princippet: Kør selv (min. 2 personer pr. bil) ruten efter skriftlig instruktion og velegnede nyere og mindre nye vejfindingsmaterialer, der udleveres til morgenkaffen i god tid før afgang.

Ideen:I får en kulturhistorisk oplevelse ad andre veje ved at samarbejde om at løse opgaven Find Vejen!Det er ikke så svært – alle kan nå målet! Der køres ikke på tid! Ruten går på asfaltveje, grusveje, skovveje og markveje! Enkelte kortere passager kan kun køres i 1-2 gear eller til fods, men de varsles og kan undlades. Det er en reel øvelse i orientering og samarbejde – ikke bilfræs og tidspres!

Inviterdin kone, kollega, klubkammerat eller kæreste med som makker – der er   ”hotline” og ”krisehjælp” pr. mobiltelefon undervejs! Tag gerne svigermor og/eller en hjælper med på bagsædet – eller lad dem selv danne et hold?

Tilstrækkelig tid får I rådighed over fra ankomst til sen frokost – fra start til mål – incl. småpauser, frivillige små vandreture, ufrivillige ”bom” og beslutningsprocesser undervejs.

Start:Startstedet er på en institution i Randers (adressen oplyses senere). Før I starter, er der kaffe/the og rundstykker, informationer og instruktioner. Når dit hold er klar, starter I med nogle min. mellem hvert hold. Undervejs giver kontrolposterne point – også på de frivillige løbe- eller gåture på 0,5 – 2,0 km.

Mål/Frokost:Efter turen er der inkluderet en frokostbuffet i hyggelige omgivelser (adressen oplyses før start!). Herefter er der ca. 30 min. direkte kørsel ned til Randers.

Prisfor deltagelse bliver 160 kr pr. person. Prisen omfatter forplejning, kort og instruktioner. Kontant betaling ved start. I tilfælde af meget sne eller dårligt føre aflyses turen, som så gennemføres senere på året.

Tilmelding holdvistil mig – bentfenger@hotmail.com senest søndag d. 20. februar med følgende oplysninger om dit hold:

  • Begge/alle navne +evt. o-klub
  • En kontaktmailadresse
  • Nr. på medbragt(e) mobiltelefon(er).

Ændringer af oplysninger og framelding kan ske indtil den 20. februar – herefter er tilmeldingen økonomisk bindende. Straks efter tilmeldingsfristens udløb vil I pr. mail få enkelte supplerende oplysninger bl. a. om mødetid og –sted.

Der er begrænsninger på antal startende biler til Find Vejen!så…

Meld Jer nu – hvis I tør! 

Vent til februar – hvis I tør!

Med venlig hilsen

Bent Fenger Jensen

Randers Orienteringsklub