Jess – Wild West

Wild West søndag 12. juni 2011.

Jeg har altid godt kunne lide udfordringer lidt ud over det sædvanlige. Dette må Wild West med 25,6 km orienteringsløb med 37 poster på historiske kort i Husby Klitplantage med samlet start om natten absolut karakteriseres som. Det lød helt sikker som nogen med enkel overensstemmelser mellem kort og terræn, masser af tæt klitplantage og hvor fejl ikke kan opgøres i sekunder og minutter.

Wild West bliver af arrangørerne, de agtværdige Midtjyske Skovkarle præsenteret således på hjemmesiden www.wildwest.dk: ”Da Banen gaar over øde og vildsomt Terrain, afvekslende Gran- og Fyrreplantager, Hede, Moser og Klitter, hvor der kan være flere kilometer til nærmeste beboelse, maa Løbsledelsen i højere Grad end hidtil lade Ansvaret paahvile de enkelte deltagere i Tilfælde af eventuelle Ulykker. Hvis en løber udebliver, vil et Eftersøgningsarbejde naturligvis blive iværksat, men Eftersøgnigen vil efter Banens Karakter blive vanskelig og langvarig, hvorfor det forventes, at kun robuste og dygtige Orienterere tilmelder sig”.

På hjemmesiden kan man se kort, resultater med mere fra årets løb. Jeg har fået Stig til at lægge kort med mine vejvalg fra mit GPS-ur ind på VO hjemmeside – det vil hjælpe en del med forståelsen af artiklen at kunne se kortene samtidigt.

Forberedelser og taktikken

Efter en del sygdom hen over vinteren og foråret med mangelfuld fysisk udholdenhed til følge, så var det ikke batterierne til natlampen, der var den største bekymring, men derimod hvornår kramperne vil sætte ind, og hvornår det ikke længere var muligt at fokusere på at finde posterne. Da jeg har deltaget før og altid været i top 10, så var en top 10 placering det ikke-formulerede mål for deltagelsen, samt ikke at blive løbet agterud af noget kvindfolk.

På dagen blev forberedelser ikke særlige optimale, idet lørdagen blev anvendt til at indhente et efterslæb i haven, så allerede på vej til start havde jeg de første problemer med kramper i baglåret – kun en tåbe frygter ikke haven. Og jeg fik kun lige et par timer på ryggen, inden jeg kørte til Husby kort før midnatstid.

Under køreturen blev taktikken lagt: Løbe selvstændigt med sikre vejvalg og ingen offensive postindløb – og ikke lade mig stresse af natlamper. Den rigtige løbsdisposition ville nok være at lægge langsom ud, efterhånden sætte farten ned og gå til sidst – men det blev nok det sædvanlig med at løbe så stærkt som muligt i starten, og så håbe at der ikke er for langt hjem, når kramperne melder sig.

Natbanen

Efter navneopråb og lidt hyggesnak med gamle kendinge begav feltet sig samlet ca. 600 meter frem til start – kortudlevering – og endelig i gang kl. halv to om morgenen. Når ca. 85 natlamper tændes og løberne begiver sig afsted, som om der var store spurtpræmier ved post 1, så er det faktisk svært at løbe sit eget løb, men alligevel lykkedes det mig under hele løbet.

Kortet var heldigvis i farver, dog en fotokopi hvor det var svært at læse kurvebilledet. Der var ca. 1 km til første post – jeg valgte et sydlige vejvalg, idet man her hurtigere kom frem til den store skovvej midtvejs på strækket – den var jeg sikker på var der endnu, mens de stier vi løb ud ad fra start, sagtens kunne være ændret siden kortet blev tegnet for 27 år siden – så kompas blev brugt flittigt for at sikre den rigtige retning. Jeg holdte et lavt tempo og forsøgte at danne mig et indtryk af kortkvaliteten – det var hurtigt klart, at de små stier enten var tilgroet eller havde ændret forløb, samt at kortets tætheder var misvisende – så det eneste nogenlunde sikre vil være kurvebilledet og de store veje.

Jeg kom alene frem mod post 1, men kunne se nogle foran som valgte at løbe forbi posten – så jeg klippede post 1 helt alene som nr. 6, ca. 1 min efter fem løbere og over 1½ min. før de næste løbere. På vej væk fra posten mødte jeg en flok, som var i gang med at gennemsøge området nord for posten, og lidt efter mødte jeg et meget stort ’tog’, som havde taget det nordlige vejvalg, og sandsynligvis var kommet ud af de forkerte stier.

God start.

Vejvalget op til post 2 gik planmæssigt uden kontakt med andre løbere, men jeg troede – noget naivt – at jeg kunne tage posten fra et åbent område sydvest for posten, men det var selvfølgelig tæt bevokset og uden de stierne, og jeg mistede føling med kortet. Mødte førergruppen, men dens tempo og retning indikerede, at de havde haft posten. Løb herefter nord indtil jeg kunne læse mig ind på vejen nord for posten og efter lidt søgen blev posten fundet i et lyshav af løbere. Tidstab ca. 4 min. Efter løbet kan jeg se, at et forsøg på at tage posten via stien fra øst heller ikke ville have været heldigt, idet stien ikke længere eksisterer – en sådan post er nok nemmest at tage sammen med andre, så der er flere til at lede.

Tager eget sydligt vejvalg til post 3 – helt ned til brandbæltet, idet de vestgående stier på kortet ikke længere eksisterer – og kommer hurtigt væk fra ’toget’, som jeg var sammen med ved post 2. Regner med at kunne følge de små stier ind til umiddelbart øst for posten, men der er selvfølgelig ingen stier og hele området er mindst en tæthed 2. Jeg mister hurtigt kortføling og kommer for langt mod nord i forhold til posten. Snart er området fyldt med forvirrende natlamper, og jeg beslutter at løbe mod syd for at læse mig ind på det stinet, som jeg oprindelig fulgte ind mod posten. Det blev til et tidstab på 6 min. selv om jeg var heldig med at løbe ind i posten, mens jeg løb efter opfang. Da jeg klipper posten føles daglyset på vej, men det er bare lys fra en stor flok løbere. 

Løber alene lige på til post 4 – bommer kun et par min. i cirklen, men nok til at det store ’tog’ igen kommer op – ser bl.a. den senere vinder. Ved fraløbet følge jeg en mindre flok, men opdager hurtigt, at de er på vej i forkert retning – overkorrigerede og lokkes for langt mod nord af et andet ’tog’ – leder efter posten i forkert område, men får læst mig ind og finder posten med 5 min. tidstab – billigt sluppet i forhold til mange andre og særligt de fem, som kommer til at klippe post 12 på grybanen ca. 250 meter derfra.

Post 6-7 løb jeg alene og direkte i posterne og det lykkedes at overhale mange – jeg overser dog væskeposten mellem post 6 og 7, hvilket nok havde været værd at bruge et ½ min. omvej på.

Ved post 7 – efter ca. 5 af de 25,6 km – har jeg brugt ca. 65 min., passerer som nr. 19 og er ca. 20 min. efter den førende Thomas Skouenborg.

Jeg løber lige på til post 8, hvilket ikke var det hurtigste, og bliver igen hentet af det store ’tog’, da jeg nusser lidt i cirklen. På vej mod post 9 vælger ’toget’ at løbe lige på ad de små stier. Jeg havde nu læst lektien og tog et højrevejvalg ud til et brandbælte og fra brandbæltet ind ad en lille sti med fuld brug af kompas og skridttælling. På trods af at det er en meget stor omvej, så vinder jeg mellem 5 – 30 min. i forhold til ’toget’.

På vej mod post 9 er jeg alene – og bortset fra, at jeg møder nogle løbere omkring post 19, så løber jeg resten af løbet helt alene.

Post 10 – 12 går jeg lige i og nyder den første væske efter godt 1½ times løb. Jeg kommer noget skævt ud fra post 12 og kommer ud på den nord-sydgående sti 200 meter sydligere end planlagt, og stien gennem tætheden er der selvfølgelig ikke, men det lykkedes nu alligevel at finde post 13 i første forsøg på trods af, at området er tætbevokset og uoverskueligt.

Post 14 – 18 går problemfrit, og ved post 19 er jeg heldig. Jeg kan hører, at nogen har fundet posten i et område bag mig. Posten skulle jf. kortet være i et åbent område, men det er selvfølgelig tætbevokset og stiknækket øst for posten er absolut ikke markant i mørket.

Post 20 og 21 er ude i det åbne klitterræn, hvor kortet passer, så det går let. Ved post 21 er der kortskifte og madpost for dem, der har husket at tage noget sådant med – lidt vand kan man dog lade sig nøje med. Det er nu så lyst, at jeg kunne have lagt natlampen, men det tænkte jeg ikke på. Det er også ved at være småt med kræfterne – det går lige at holde sig løbende i lavt tempo på stier, mens det primært er gang, når det er inde i fyrkrattene eller det går lidt opad – tempo skal hele tiden holdes nede for kramperne lurer.

Ved post 21 – efter 13,6 af de 25,6 km – har jeg brugt ca. 3 timer, passerer som nr. 15 og er ca. 44 min. efter den førende Flemming Jørgensen.

Grybanen

Det sort-hvide kort til grybane er som forventet – man kan stole på retning og afstand, mens vejnettet er ændret markant i løbet af de 90 år, der er gået siden kortet blev tegnet. Overgangen til grybanen føles brutal, men heldigvis var terrænet åbent, og posten stod tydeligt – tak banelægger. Lidt nus på post 8 og 11, men ellers går det orienteringsmæssigt fint til og med post 12, som jeg dog må bruge en 3-4 min. på at finde i det uoverskuelige terræn. Specielt post 6 og 9 er vellykkede, idet jeg ramme begge poster direkte på trods af lange kompaskurser og mange skridt, der skulle tælles – her lægger mange en del tid, for hvis man ikke rammer posten i første forsøg, så er man på herrens mark i det uoverskuelige terræn. Dette skete bl.a. for den førende Flemming Jørgensen, der mister over ½ time på posten – se mere herom i Flemmings spændende beretning fra førerfeltet på OK SNAB’s hjemmeside.

På trods af at jeg går direkte i posterne, mister jeg konstant meget tid på alle stræk pga. tempoet.

På vej mod post 13 forveksler jeg den nord-sydgående skovvej med en anden – ikke markeret skovvej 300 meter før – kan godt fornemme, at noget er galt, men bruger en del tid på at trænge mig op på en masse forskellige tætbevoksede høje (det kunne jo være posten var deroppe), før jeg kommer frem til den rigtige skovvej og efter nogen tid får læst mig ind. Jeg mister 10 min. på strækket, hvoraf det meste nok primært er det lave tempo.

Post 14 er en ’snydepost’, men jeg falder ikke i banelæggerens fælde – han har ikke tidligere placeret en post lige op og ned af et skovvejskryds, så hvorfor så nu – det lykkedes at finde den rigtige sti mod nord og finde posten med den samme, selv om den øst-vestgående skovvej i dag er ca 150 meter sydligere end markeret på kortet, så posten er nord for skovvejen og ikke syd som kortet viser. Tempo er blevet bedre, der jo ikke er så langt tilbage, og risikoen for at måtte udgå med kramper er ved at være væk.

Ingen problemer med post 15, og jeg ser den første Wild West løber siden post 1 på grybanen, da jeg løber (ja løber) væk fra posten – da det er en kollega fra militæret, så bliver farten sat så meget op, at de første alvorlige kramper melder sig og på trods af et sikkert udenomsvejvalg, må jeg indkassere løbets største tidstab på ca. 10 min. på sidsteposten og miste en placering – godt det stadigt var tidligt søndag morgen, for ellers kunne man måske have hørt mine selvkorrektioner i den nærliggende Husby Kirke.

Langt opløb til mål – godt man var alene og ikke skulle spurte om placeringer.

Endelig i mål

Da jeg have aftalt med kone at være hjemme til morgenmad, så var der kun lige tid til et hurtigt bad og lidt snak før turen gik retur til Viborg til morgenmad kl. 9, et par timer på øjet og så i gang med det resterende havearbejde.

Min placering blev nr. 13 ca. 45 min. efter 2 pladsen (men 1 time og 45 min. efter vinderen Henrik Markvardsen). Min GPS viste, at jeg havde løbet/gået 37,9 km – da jeg kom i mål legede jeg med tanken om lige at løbe 4,3 km ekstra, men der var heldigvis lidt realitetssans tilbage – jeg var ikke bare træt, men total udmattet. Overraskende nok var der ikke mange ’løbertømmermænd’ de efterfølgende dage – jeg følte mig dog ikke helt frisk da jeg deltog i en biatlon konkurrence to dages efter Wild West.

Mit ikke-formulerede mål blev ikke opnået, og Zenia Mogensen sørgede for den ’totale ydmygelse’.

Jeg er klar igen om 2 år og håber, at jeg får trænet lidt mere, således at jeg kan vinde næste gang – eller som minimum ikke blive løbet agterud af kvindfolk.

Skriv en kommentar