VinterCup Midtjylland

VinterCup Midtjylland, hvad er nu det for noget?

Et 90 min orienteringsløb på cykel, hvor man skal finde 15 poster på 90 min. Man skal køre parvis og ved posterne er der et spørgsmål, som man skal svare på. Posterne giver point og rigtig besvarelse af spørgsmål giver point. Flest point til slut vinder.

Helle og Birgitte i fuld cykel mondering.

Der er vinteren 2018/2019 kørt 5 afdelinger og fra Viborg Orienteringsklub har Jørn Svendsen, Brian Brøgger, Keld Tidemann, Svend Erik Skovsgaard, Lene Bejer, Lennart Christiansen, Birgitte Bach, Helle Nikkel, Wilbert Lyngsø, Peter Fallesen, Gitte Fallesen og Stig Barrett deltaget.

Løbene afvikles den 1. lørdag i månederne november, december, januar, februar og marts.

Første afdeling blev kørt med Fjordklyngen som arrangør med start i Låstrup. Hvor posterne var placeret “rundt om” Simested Å. Anden afdeling gik med Skive Cykelklub som arrangør og start fra Skive Stadion. Turen gik rundt i det meste af Skive by og lidt af omegnen. Jeg var så uheldig at punktere på den etape og måtte trække hjem langs Karup Å. Heldigvis forbarmede Helle sig og kom mig i møde med bilen.

Peter og Stig i mål efter sidste etappe.

Tredie afdeling stod Løgstrup Cykelklub for. Posterne var placeret rundt om Løgstrup med vægten ind mod Viborg. Bl.a. var et par af posterne placeret i Undallslund og Neckelmann plantager. Fjerde afdeling blev afviklet af Cykelmotion Fjends med start fra Kulturhuset i Stoholm. Vi var rundt om Stoholm by og for os, der har deltaget i flere år, var der gensyn med en del postplaceringer. Men det væsentligste i “denne disciplin” er også at planlægge et fornuftigt vejvalg. Rosinen i pølseenden var i denne weekend Hald Ege Mountainbikeklub, hvor bl.a. Brian Brøgger var primus motor for afdelingen. Starten gik fra Kulturhuset i Frederiks. Vi kom undervejs igennem både Havredal, Stendal og Ulvedal plantager. Nogle kom lige forbi Karup Orienteringsklubs klubhus, hvor der var fastelavns løb. Den samlede 1. og 2. plads var afklaret inden dagens løb, men der var stor spænding om trediepladsen. Jørn Svendsen og Erik Flarup trak det længste strå og løb med den samlede tredieplads.

Jørn og Erik Flarup på podiet.

 

 

 

 

Kortet fra sidste afdeling i Frederiks

Peter og Stig’ s rute fra sidste afdeling kan ses i klubbens kortarkiv www.viborgok.dk/DOMA

Skriv en kommentar